13 tips hvis familiens sommerferie byder på camping

Er du på vej ud for at campe med hele familien? Hvad end det er I Danmark eller i udlandet, så bliver det en tur, I aldrig vil glemme. Men har I nu husket det hele? Hvis det skal være en problemfri tur, så husk at være velforberedt og undersøg alle de små detaljer. For hvad end I skal til Gran Canaria eller blive i Danmark, vil der være masser af muligheder for eventyr og kvalitetstid med familien. Her er 13 gode tips, til hvis familiens sommerferie byder på camping.

Planlæg og undersøg

Undersøg alle dine muligheder er et vigtigt skridt til familiens eventyrlige sommerferie. Undersøg hvor der er gode familievenlige campingpladser, og om der er aktiviteter for alle aldre. Mange campingpladser tager højde for mindre børn, såvel som store børn, og har aktiviteter som: minigolf, badesøer eller pools, eller fælles aktiviteter med andre campere. Undersøg hvad der er bedst for jer, og book!   

Valg af det rigtige telt

Vælg et rummeligt og holdbart telt, som kan holde hele familien varm og komfortabel. Hvis I ikke bliver det samme sted hele ferien, så overvej et telt med funktioner som: nem opsætning, og størrelsen på teltet, så vel som telts transportvenlighed. Desuden kan man undersøge hvilken slags vejr I camper i, og overveje om teltet kan holde til: regnvejr, hede, blæst osv.

Arrangere sovepladser

Invester i kvalitetssoveposer, liggeunderlag, og puder til hele familien. Det at sove godt på en campingtur, gør at man kan nyde dagens aktiviteter fuldt ud, derfor er det en meget vigtig faktor at overveje før man tager afsted. Desuden kan man undersøge som campingpladsen har stole og borde, eller om det er noget, man selv skal pakke og have med.

Informer din familie om sikkerhedsregler omkring bål og camping

Lav kun bål hvor det er tilladt, og sørg for at det er helt slukket, før I forlader dem. Lær dine børn om brandsikkerhed og hold øje med dem, når de er omkring et bål. Desuden skal I være opmærksomme på at det kan være farligt for børn at lege omkring åben ild, så sørg for at der er  en passende afstand, hvis den situation skulle opstå. Husk også at undersøge, om der muligvis har været eller er en hedebølge, da det derved ofte er anbefalet ikke at lave bål.

Hvilken mad skal I have?

Planlæg dine måltider på forhold, og pak let og nærende mad. Undersøg om der er mulighed for grill på campingpladsen, da dette kan blive muligheden for en rigtig hyggelig aften. Undersøg derudover om der er mulighed for at få kølet dine madvarer ned, da dette er meget vigtigt i forhold til hvilke madvarer, I kan tage med. Desuden kan I overveje at tage en trangia med, da dette vil gøre mad-oplevelsen meget lettere.

Undersøg mulighederne for rent drikkevand

På de fleste campingpladser vil der være mulighed for at få rent vand, men nogle gange kan man være uheldig og så skal man tænke på en plan-b. Dette kan ofte ske, hvis I tænker at campe ude i den vilde natur, eller ved mindre overvåget campingpladser. Hvis der ikke er mulighed for rent vand, så pak mange liter ned i tasken før i tager afsted. Desuden kan man undersøge om der badefaciliteter, da det ikke altid er behageligt at sove ved siden af nogen, der ikke har badet i flere dage.

Husk at myg og insekter eksistere

Myg og insekter er noget som man ofte glemmer når man skal ud og campe. Så husk evt. fyrfadslys med citronellaolie, myggenet, langærmet tøj, myggespray osv. Det kan være rigtig irriterende at skulle håndtere myggestik, specielt på yngre børn der ofte ikke forstår at man ikke må klø. Husk at myg og insekter er mest aktive i skumringen og ved daggry, så måske I skal overveje, hvornår på dagen I planlægger jeres aktiviteter.

Ryd op efter jer selv

Det kan være super irriterende at finde skrald og andet efter andre campere, så husk at dette er et delt sted og at man skal respektere hinanden. Hvis skraldespanden ligger langt væk, så kan man lave en lille hjemmelavet skraldespand, som man tømmer en gang imellem. Husk at lær dine børn om ordentlig etiket, og at naturen er vores ven, ikke en affaldsplads.

Omfavn den stille natur

Læg teknologien væk og leg ude i den skønne natur. Klatre nogle træer, leg gemmeleg, spil kort spil, fang fisk eller krabber, leg en robåd, tag på vandreture, ud at cykle, svømme, spotte vilde dyr og rigtig meget andet. Der er en grund til I er ude i naturen, og det er ikke for at side på de sociale medier eller undersøge alle mulige unødvendige ting. Så nyd naturen mens den er omkring jer!

Husk at I nok ikke er alene

Vær respektfuld over for andre campere, ved at overholde campings pladens regler og etiket.  Husk at holde støjniveauet nede i de rolige timer, husk at rydde op efter jer selv og tag hensyn til de fællesrum der nu måtte være. I nogle tilfælde vil der også være andre familier, som I måske kan arrangere fælles aktiviteter med, specielt hvis de har jævnaldrende børn. God camping opførsel gør turen meget sjovere for alle involveret.

Husk at være organiseret

I kan bruge sedler til at navngive hvad der er inde i de diverse tasker, og I kan lave en tjekliste til at holde styr på hvad I skal have med. Dette vil spare jer tid og kræfter, når I skal sætte telt op, eller lave mad og forhindre også at man glemmer ting når man skal hjem igen. Glem ikke væsentlige ting som et telt, soveposer, campingstole, trangia og lommelygter. Sørg for, at du har nok tøj, toilet ting og håndklæder til alle.

Husk at pakke til de regnrige dage

Man kan jo være svært at forudse hvordan vejret kommer til at være på turen, så måske kunne det være en ide at downloade nogle film til familiens iPad eller telefon, eller pakke nogle brætspil og snacks, så I også kan have det hyggeligt selvom vejret ikke samarbejder. Selvom det regner, betyder det selvfølgelig ikke at I skal blive indendørs, da man sagtens også kan skabe hyggelige øjeblikke i regnen. Specielt hvis man har regntøj med.

Tag billeder til mindebogen

Medbring et kamera eller tag billeder med mobilen til at fange de smukke landskaber, eller sjove øjeblikke med børnene. De kan være rigtig sjove at kigge tilbage på, når turen er slut og de kan blive vist frem til den næste familie komsammen, eller gemt som minder til flere år frem i tiden.

Husk, at nøglen til en vellykket familiecampingtur er planlægning, forberedelse og en positiv indstilling. Skab uforglemmelige minder, som vil blive værnet om hele livet, dette gælder både for børnene og jer selv. Ved at følge disse 13 tips vil du være godt forberedt til et mindeværdigt familiecampingeventyr.

Menu
Top